IGEN – Kræftens bekæmpelse
![](https://birkeroedhandel.dk/wp-content/uploads/2020/05/Kræften-Bekæmpelse.jpg)
![](https://birkeroedhandel.dk/wp-content/uploads/2020/06/Kræftens-Bekæmpelse.jpg)
Information
IGEN – Kræftens Bekæmpelse
Hovedgaden 39, 3460 Birkerød
35 25 10 26
kimsc@cancer.dk
Mandag – torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-14.00
Søndag Lukket
Få en unik oplevelse…
…og besøg Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik
Duften af kvalitet, et godt tilbud og muligheden for at gøre et sjældent fund er noget af det, der gør et besøg i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik på Hovedgaden 39 i Birkerød til en unik oplevelse. I vores store, lyse butik på torvet i Birkerød finder du et rigt og varieret udvalg af porcelæn, glas, bøger, møbler, sølvtøj, kunst, ure, tøj, sko, smykker, el-artikler og meget mere.
Her er der mulighed for at finde lige den særlige ting, du søger. Det kan være sovsekanden, der gør det arvede stel komplet. Eller den særlige retro-kjole til sommerferien.
Inden varerne kommer i butikkerne, bliver de klargjort, tøj bliver tjekket, om det er rent og pænt, møbler poleret og elektriske artikler afprøvet. Alt skal være i orden, inden det sættes til salg i butikken. Alt arbejdet udføres af butikkens entusiastiske frivillige medarbejdere.
Donér dit genbrug til butikken
For at have varer at sælge, er vi helt afhængige af de gode ting, som afleveres i butikken. Butikken modtager med taknemmelighed alt genbrug, som kan videresælges. Du er derfor altid velkommen til at levere ting direkte i en af butikkerne inden for åbningstiden.
Hvis det drejer sig om større ting, og du bor i en af de byer, hvor vi har butikker, kan vi som regel finde ud af at få det afhentet. Fortæl os hvor du bor, og hvad du vil give, så kontakter vi dig.
Støt en god sag
Ud over, at gøre en god handel støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med kræftforskning, patientstøtte og forebyggelse. Kom ind og besøg os i butikken – vi glæder os til at se dig.